E/F Bakkegården

E/F Bakkegården

Den gamle landbrugsejendom tjente som bolig og erhverv for en entreprenørvirksomhed. I forbindelse firmaets ophør blev det gamle stuehus moderniseret og fik en større tilbygning ud mod haven.

Et par år senere blev sidelængerne ombygget både ude og inde samtidig med, at der blev indrettet 4 attraktive lejligheder på hver 130 m2.  

Hovedbygningen er løbende ombygget og tilbygningen fik samme profil i 1,5 etage som hovedbygningen. 

De to længer var stald- og værkstedsbygninger, hvorfor de nærmest er nye bygninger, da der er gravet ud for dræn, kloak og isolering samt delvist nyt murværk og tag, der er beklædt med røde tagtegl, så de er i samme stil som hovedbygningen. 

Samtidig er gårdspladsen omlagt. 

Både hovedhuset og de 4 lejligheder i sidelængerne er ombygget efter samme model med åbne køkkener, lyse trægulve og lyse fliser i badeværelser og bryggers, gulvvarme, Klimastyring og indbyggede brændeovne.