Fritidshus i Ebeltoft

Fritidshus i Ebeltoft

Familien ønskede, at dagslyset skulle strømme ind og at der skulle være højt til loft, hvilket har styret planløsning, materialevalg og arkitektur. De skrå lofter ført til kip og de store gavlvinduer har trukket lyset ind og bidrager til den åbne atmosfære.Fra østgavlen kan man gå direkte ud i den lille solgård, der ligger behageligt i læ for vestenvinden.
Fra køkken/alrum og stuen har man direkte udgang til den store højt belliggende vestvendte terrasse samtidig med, at man gennem de store ruder kan nyde udsigten over Ebeltoft Vig og Handrup bakker og den evigt skiftende himmel.

Med en beliggenhed højt på bakken med udsigt ud over havet, istids landskabet og den evigt skiftende himmel er det oplagt at fokusere på store vinduer og terrasser, så naturen og himlens skiften trækkes ind i fritidshuset åbne planløsning.  

Af samme årsag er lofter ført til kip, hvor tagspær er forankret til de kraftige bærende dragere, der igen via skjulte stolper i facaderne er forankret til fundament, hvilket er nødvendigt, da vinden ofte har orkanstyrke på den åbne bakke. 

Facader er af træ og på taget ligger tegl. Vinduer og døre er af mahognitræ med lavenergi klimaruder. Lofter er overalt lyse trælofter, der sammen med de gule gulvklinker på alle årstider giver et varmt lys. 

Huset er gulvopvarmet og køkken antracitgrå elementer med bordplader af mahogni træ.

ebeltoft23-2019
ebeltoft4-2019

Huset har ikke mindre end 4 soveværelser og 2 badeværelser, hvor det ene har spabad. Over soveafdelingen er indrettet hems, så et par ekstra gæster kan overnatte. For at optage terrænfald er den åbne pejsestue sænket et par trin. Det store køkken/alrum og stuen har direkte udgang til den vestvendte terrasse med udsigt over havet og bakkerne.

ebeltoft70
aebeltoft sept 05 065
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fra udlejningsfirmaet Novasols katalog.

Unik beliggenhed og enestående arkitektur kendetegner dette absolut førsteklasses feriehus. Her er tænkt på indretning, lysindfald og kvalitet, hvad angår materialer og udstyr. Hvis I ønsker et ferieophold udover det sædvanlige er dette hus det perfekte valg.

 

Udendørs er der på den ene side af huset skabt et uforstyrret solgårdsmiljø og på den anden side en panorama terrasse, hvor der er tænkt i maritime baner mht. miljø og materialer.

aebeltoft sept 05 105
aebeltoftsept05017