Fritidshus Sj. Odde

Fritidshus Sj. Odde

Familien havde for nogle år siden købt naturgrunden, der skrånede ned mod havet. Siden da havde de drømt om at sælge parcelhuset, kvitte jobbet nogle år før tiden og nyde deres otium i et træhus malet med svensk rød Falun maling, listetækket tagpap og en stor brændeovn.
De gjorde drømmen til virkelighed og vi tegnede deres drømmehus incl. den runde havestue.

sjællandsodde18-2019
sjællandsodde15-2019
sjællandsodde4-2019
sjællandsodde5-2019a

Man kører fra hovedvejen ved den røde Odden Kirke og snart passeres den lille strandgård og de græssende køer. 

Herefter lidt ned ad den skånende grusvej og det røde træhus putter sig lige i udkanten af en lille fredskov og med en mageløs udsigt over Sejerø bugt, Odsherreds kystlinje og Sejerø ude i horisonten.

Forstår familiens valg, da man her virkelig er midt i den storslåede natur.  

 

sjællandsodde14-2019

På den store naturgrund havde der tidligere ligget et sommerhus, hvor vi brugte resterne til at projektere en rund (8 kantet) pavillon med sortmalede brædder og delvis genbrug af de gamle vinduer. 

Bygherren var en ivrig samler af strandens smukke sten og brugte nogle til anlæg af en rund stenplads omkring et træ. Pladsen blev et kultsted, et sted, hvor man lige stoppede op og filosoferede. Eller bare tog en dyb indånding .