Bungalowen blev til ny stor patricervilla

Familien havde købt en lille bungalow på en stor grund med det formål at bygge til og ændre byggestilen.
Ved det første møde viste bygherren os fotos af ældre villaer og oplyste, at det nye skulle være noget i den stil.

Det forsøgte vi, men det stod hurtigt klart, at udover at bevare noget af kælderen, ville det blive billigere og bedre at bygge et helt nyt hus med reference til en klassisk dansk patriciervilla. Det nye hus fik samtidig næsten 3 gange så mange m2. 
       

 

Facader er afsluttet med gesims og pudset. Vinduer og døre er med sprosser, og tag er belagt med reøde danske tegl. De høje sokler og de 2 store tagkviste er malet sorte som kontrastfarve.

Mod sydvest blev opført en stor hævet terrasse udført af tropisk hrdt træ. 

   

    

I kælder blev indrettet depotrum og et stort hobbyrum.

I stuetagen er et stort køkken/alrum med glasdøre til pejsestue, hall og kontor samt opholdsstue i vinkelbygningen.

På 1 sal er børneværelser, sove værelse, walk in closset og baderum med spabad.


Gulve er overalt brede lyse plankegulve, som giver karakter og et blødt lys.

 ... Og drivhuset blev lavet af de gamle vinduer, hvilket udover genbrugstanken gav et innovativt, spændende look, der passede fint til den stilige patriciervilla.