Sommerhus i Ebeltoft

Familien ønskede, at dagslyset skulle strømme ind og at der skulle være højt til loft, hvilket har styret planløsning, materialevalg og arkitektur. De skrå lofter ført til kip og de store gavlvinduer har trukket lyset ind og bidrager til den åbne atmosfære.

Fra køkken/alrum og stuen har man direkte udgang til den store vestvendte terrasse samtidig med, at man gennem de store ruder kan nyde udsigten over Ebeltoft Vig og Handrup bakker. Fra østgavlen kan man gå direkte ud i den lille solgård, der ligger behageligt i læ for vestenvinden.   

     
     
     

 

Fra udlejningsfirmaet Novasols katalog.

Unik beliggenhed og enestående arkitektur kendetegner dette absolut førsteklasses feriehus. Her er tænkt på indretning, lysindfald og kvalitet, hvad angår materialer og udstyr. Hvis I ønsker et ferieophold udover det sædvanlige er dette hus det perfekte valg.

Udendørs er der på den ene side af huset skabt et uforstyrret solgårdsmiljø og på den anden side en panorama terrasse, hvor der er tænkt i maritime baner mht. miljø og materialer. 

Huset har ikke mindre end 4 soveværelser og 2 badeværelser, hvor det ene har spabad. Over soveafdelingen er indrettet hems, så et par ekstra gæster kan overnatte.  For at optage terrænfald er den åbne pejsestue sænket et par trin. Det store køkken/alrum og stuen har direkte udgang til den vestvendte terrasse med den storslåede udsigt over havet og bakkerne.