Patriciervilla i Espergærde

Patriciervilla i Espergærde

Familien havde købt en lille bungalow på en stor grund med det formål at bygge til, men allerede ved første møde fortalte bygherren at deres store drøm var en patriciervilla med udnyttet første sal, men indvendig helt moderne og tilpasset nutidens krav til energi og åbne planløsninger.Og det var så det vi sammen med bygherren projekterede og opførte.

Facader er pudset og afsluttet med gesims. Vinduer og døre er med sprosser, og tag er belagt med røde danske tegl. De høje sokler og de to store tagkviste er malet sorte som kontrastfarve.

På grund af kælderen er der udført høj sokkel, hvorfor stuegulv er hævet en lille meter over havens terræn. For at skabe direkte udgang fra stue til terrasse, er denne derfor hævet. 

I stueetagen er et stort køkken/alrum med glasdøre til pejsestue, hall og kontor samt opholdsstue i vinkelbygningen. På 1. sal er børneværelser, sove værelse, walk in closset og baderum med spabad. 

Brændeovnen er indbygget så man fornemme, at den er indbygget i en klassisk engelsk pejs med  hylde over, hvor familiens “nips” står.  Bemærk også den indbyggede bænk i den lille køkkenkarnap, der gør det muligt at indrette den lille spiseplads.  

Drivhuset blev udført af gamle vinduesrammer, hvilket udover genbrugstanken gav et innovativt , spændende look, der passede fint til den stilige patriciervilla. I forbindelse med et lille udhus i sortmalet træ blev indrettet en hyggelig skyggefuld terrasse, hvor man kan søge end når det bliver for varmt oppe på den store hævede terrasse.  

julies hus 1-2019
julie65
juliedrivhus

Gulve er overalt brede lyse plankegulve, som giver karakter og et blødt lys. Opvarmning er overalt gulvvarme suppleret af den indbyggede pejs/brændeovn.