Almindeligt pap fås i mange farver, og har man også en saks og en skærekniv, så er det bare at gå i gang. 

Først lidt uden mål, men langsomt dukker en figur eller nogle former op, som lokker og siger bare fortsæt. 

Og efter lidt mere klippen og skæren har collagen en komposition, der taler til fantasien på godt eller ondt. 

Gør det ondt, så er det måske “rigtig” kunst, for kunst skal jo provokere. Den slags kunst er nu slet ikke mit mål, snarere omvendt, da det er formen, farverne og den positive fortælling jeg ubevidst søger. Og ofte også det lidt barnlige og naive, hvilket faktisk overrasker mig en del…