Sagen startede med at vi skulle tegne en tilbygning på det gamle hus, men det stod snart klart, at der skulle bygges nyt… Og det skulle være et modernistisk hus med reference til de danske funkishuse fra 1930´erne med hvide bygninger i varierede højder. Huset har kælder, stueetage og 1. sal i den høje del, og stueetage i den lave bygning, hvor der på taget er udført tagterrasse. Udover tagterrassen, er der anlagt to terrasser i haven samt et drivhus, hvorfor der er rige muligheder for et godt udeliv.
Facader er opmuret i celleblokke med høj U-værdi med efterfølgende sto-puds på glasvæv. Foroven er murværk afdækket med zink, da der kun mod vest er udført et lille tagudhæng. Udvendig rækværk på tagterrasse galvaniseret stål og gulvplanker er teaktræ.
Taget er afsluttet med asfaltpap. Udvendige døre og og vinduer er alu kompositvinduer med lavenergi glas.
Gulve i køkken/alrum og baderum har store lyse fliser. Øvrige har lyse gulve af bambus. Trappetrijn er tilsvarende af banmbus.
Vægge og lofter er glatpudsede og metalrækværkerne står som kontrast i ubehandlet jern.
Brændeovnen er specialdesignet og fungerer som en masseovn. Dette og den gode isolerings standard bidrager til at det åbne hus har et meget lavt energiforbrug.
Et par år efter færdiggørelse blev tag forlænget ud over balkon på første sal, så balkon blev delvis overdækket. Samtidig valgte vi at ændre tagudhæng.