Familier med grønne fingre nøjes alt for ofte med et lille drivhus frem for at udleve drømmen om et lidt større ORANGERI. En bygning der tjener som bufferzone mellem ude/inde og forlænger sommeren både for sjæl og planter.
Der vises 2 forskellige orangerier, som begge er føjet til ældre villaer. Det første er moderne og i glas, men alligevel tilpasset husets arkitektur, hvor det andet mere underordner sig husets arkitektur i proportioner og materialevalg.
Orangeri 1, Humlebæk
Det eksisterende hus er U-formet, hvilket medførte, at vi byggede et fladt halvtag mellem hovedhusets to sidefløje. I den overdækket del er indmuret en lukket pejs med varmegenvinding, så man også på kolde dage kan sidde ude i glashuset.
Isometri af orangeriet visende hvordan glasbygningens ene gavl hviler af på det nye halvtag, spænder mellem mellem de to korte sidefløje.
Det nye orangeri får derfor både det store 45 m2 glasoverdækkede rum, samt en udsestue med den pejsen på små 20 m2.
Samtidig blev der anlagt et hævet bed omkring orangeriet samt en terrasse, hvorfor det grønne ud og inde optimerede hinanden.
Familien fortalte efter et par år, at de stort set altid opholdt sig i det nye store rum, da det også viste sig at det indbyggede rørsystem til pejsen fungerede fint og generede den beregnede ekstra varme.
Orangeri 2, Vedbæk
Det eksisterende bevaringsværdige hus er tegnet af arkitekt Martin Nyrup, hvilket forpligter og medførte, at orangeriet blev udført i bindingsværk og tilpasset husets øvrige arkitektur.
Den afgørende forskel var at orangeriet havde højere til loftet samt meget mere glas end det øvrige hus, således at sollyset kunne opvarme rummet.
Det lykkedes os at skaffe nogle helt unikke vinduer, nemlig de høje dobbelte vinduer fra Prinsens palæ i København, hvilket både gav orangeriet masser af dagslys og et historisk vingesus.
Den “gamle” stil blev underbygget med et rundt gavlvindue af støbejern med gamle farvede glas, og på gulvet er lagt brugte klinker i samme mønster som i Lunds gamle kirke.
