Familier med grønne fingre nøjes alt for ofte med et lille drivhus frem for at udleve drømmen om et lidt større ORANGERI. En bygning der tjener som bufferzone mellem ude/inde og forlænger sommeren både for sjæl og planter.
Der vises 2 meget forskellige orangerier, som begge er føjet til ældre villaer. Det første er moderne og i glas, hvor det andet mere underordner sig husets arkitektur i proportioner og materialevalg.
Orangeri 1, Humlebæk.
Det eksisterende hus er U-formet, hvilket medførte at vi byggede et fladt halvtag mellem hovedbygningens to sidefløje. I den overdækkede del er indmuret en lukket pejs med varmegenvinding, så man også på kolde dage kan sidde ude i orangeriet.
Fugleperspektiv set fra sydøst.
Isometri visende hvordan glasbygningens ene gavl hviler på det nye halvtag, der er udført mellem de to korte sidefløje.
Det nye orangeri får derfor både det store 45 m² glasoverdækkede rum og den inderste del mellem de to sidefløje på små 15 m².
Samtidig blev der anlagt et hævet bed omkring orangeriet samt en terrasse, hvorfor det grønne ud og inde supplerede hinanden.
Familien fortalte efter et par år, at de stort set altid opholdt sig i det nye rum, da det indbyggede rørsystem til pejsen også i praksis fungerede fint og tilførte den beregnede ekstra varme.
Renovering af villaen og opførelsen af i alt 60 m² tilbygning, heraf de 45 m² under glastag.
Tilbygning og orangeri incl. nye udvendige terrasser er afsluttet.
ORANGERI 2, Vedbæk.
Det eksisterende hus var oprindeligt et sommerhus tegnet af arkitekt Martin Nyrup, der blandt andet også har tegnet Københavns Rådhus. Bygherren ønskede derfor, at orangeriet arkitektonisk skulle supplere og forstærke det eksisterende og se ud, som var det opført omkring 1910. Orangeriet er derfor opført på samme måde med bindingsværk og listetækket asfaltpap på taget. På gulvet er der købt gamle brugte klinker, som er lagt i samme mønster som i Lunds Domkirke, og vinduerne er genbrugte vinduer fra Prinsens Palæ i København.
Det lykkedes os at skaffe nogle helt unikke vinduer, nemlig de høje dobbelte vinduer fra Prinsens Palæ i København, hvilket både gav orangeriet masser af dagslys og et historisk vingesus. Derudover er de gamle vinduer udført i kernetræ fra langsomvoksende fyr, hvilket kan ses på de tætte årringe, hvorfor de kan holde mindst 100 år endnu i modsætning til nutidens vinduer, der ofte skal udskiftes efter 30-40 år.
Den “gamle” stil blev underbygget med et rundt gavlvindue af støbejern med gamle farvede glas, der, når solen står i vest, giver rummet et blødt og lidt magisk skær.
