Typehuset opført i 1975 var et traditionelt længehus, hvor familien ønskede en udvidelse af stuen og en terrasse, hvor man kunne sidde i læ for vinden. Vi foreslog en vinkelbygning, fordi det gav den bedste funktion og samtidig kunne skabe læ på den nye terrasse. Tilbygningen blev holdt i samme materialer som det eksisterende, men med skrå lofter op til kip for at skabe volumen samt store lyse gulvfliser og gulvvarme. Brændeovnen blev monteret i eksisterende stue, og der blev åbnet op ud mod køkkenet, hvor der kom nye lyse skabselementer.
NY CARPORT
Den eksisterende carport blev fjernet, og en ny større carport med udhus og plads til cykler blev opført med facadebrædder og runde stolper af lærketræ.
TRANSFORMATION AF PARCELHUS 2 – Birkerød.
Der var behov for hjemmekontor og et ekstra børneværelse, hvorfor huset ud mod vejen blev forlænget med to nye børneværelser. Ved at flytte to skillevægge i det eksisterende kunne der indrettes et kontor og et nyt badeværelse. Vinduer blev udskiftet, og for at optimere lysforhold blev der monteret 4 ovenlysvinduer, og huset blev pudset og malet hvidt, og træværket blev malet sort. Eksisterende eternitplader blev ændret til et listedækket tagpaptag.
Skitse med oversigt af ændringer:
Det med rødt er de overordnede ændringer. Øverst ses tilbygningen med de to børneværelser og nedenunder det ombyggede badeværelse og hjemmekontor. De blå felter viser de nye ovenlysvinduer i taget.
Cookie Consent
We use cookies to improve your experience on our site. By using our site, you consent to cookies.