Rejseskitser er ikke tro kopi af virkeligheden, for det kan kameraet klare både bedre og hurtigere. Rejseskitsen er snarere et sinds- og stemningsbillede, og det pudsige er, at man under udførelsen opdager detaljer og farver man ellers ikke havde bemærket.
En af de sjoveste var i Portugal, hvor jeg i Monchique tegnede et gadebillede med forskellige huse… troede jeg, indtil jeg opdagede, at alle huse havde samme højde, længde, antal vindueshuller etc., men i murhullerne var der forskellige vinduer, og hver familie havde malet sin del af facaden anderledes end naboerne. Senere samme dag forklarede en lokal, at gadens huse var ødelagt af et jordskælv 25 år tidligere, hvorfor de blev fjernet og en ny lang to etagers betonblok blev opført. Men den betonbygning kunne beboerne ikke lide, så de malede i alle farver og udskiftede på livet løs. Den historie fik jeg kun fordi jeg under tegneprocessen så nye strukturer i motivet. Desværre har jeg ikke længere skitsen, men har da andre…
Italien
Alle veje fører til Rom, men faktisk også til resten af det skønne støvleland, hvor der overalt er motiver i form af gamle uberørte bjergbyer og gamle bydele i det store byer. Kirker i bunkevis, hvor mange er ombygget gennem århundrede og så de små fiskelejer, hvor fiskebådene tøffer ud om natten og kommer hjem med friskfangede fisk…som man så får serveret om aftenen på en lille lokal restaurant.
Grækenland – Drømme om Hellas
Antikkens Grækenland med hvide huse, imponerende statuer og templer i marmor dukker ofte op. Ikke mindst templernes fint forarbejdede og kannelerede søjler med deres baser og kapitæler står og glimter i det kuperede landskab, og ofte med et kig til det blå Middelhav.
Nutidens byer er ofte rod og virvar, men heldigvis med herlige mennesker og Zorba musik.
Norge
Solen skinnede, men der var vand og smeltevand alle steder. Vandfald og brede elve brusede og larmede og sluseporten kunne slet ikke holde vandmasserne.
Der lå endnu sne på bjergtoppene og oppe i Telemarken lå store sten i lavvandede smeltesøer omgivet af lav og alger.
Mange gange tænkte jeg om Danmark mon har set sådan ud lige efter isens tilbagetrækning for 10.000 år siden .
Indonesien – Java og Bali
Efter et par døgn i hovedstaden Jakarta ud i smukke Java til Bandung, Yogyakarta, Surakarta, Malang og Denpassar og med færgen over til Bali. Overalt er bjergene på Java møjsommeligt formet som terrasser med overislede rismarker, hvor man ser myreflittige landarbejdere. Ude på landet sås stadig mange hytter på pæle i det våde landskab. På Bali boede vi ved Kuta Beach og kørte øen tynd blandt andet til Ubud.
Tyrkiet
Tyrkiet har stort set alle slags landskaber fra veldyrkede marker til ørkener, og kysterne kan være barske. Byerne er rodede og de slanke minaretter ses overalt… Marmaris var et turistmekka og oldtidsbyen Efesos var et eventyr.
Portugal, Portimao i Algarve.
Huset lå majestætisk ud til Atlanterhavet og de forfaldne vindmøller står endnu malerisk og kulturhistorisk mange steder.
Den 160 km lange Algarvekyst har sandstrande og flotte klipper, hvor havet har udhulet og formet de gule og rødlige stenmasser som en anden Henry Moore.
Kina – Rundrejse på egen hånd.
De fleste byer var ikke smukke udover nogle få ældre prestigebyggerier. Men landskabet var mere vildt og uberørt end vi troede. Området omkring Gulin er domineret af de kegleformede bjerge. som man ofte ser i kinesisk kunst. Tegningen af broen er fra Gulin og man aner i baggrunden et par af de kegleformede bjerge.
Vietnam – Fra syd til nord
Saigon (Ho chi minh City) har stadig lidt fransk kolonicharme iblandet den lokale byggekultur samt mange små husaltre, som jævnligt fyldes med gaver til forfædrene. Hanoi mod nord havde mere kølig arkitektur og ingen husaltre. Vietnam mellem de to hovedbyer er smukt og fyldt med landbrug, rismarker, flittige mennesker, fredfyldte floder og skovklædte bjerge…