Ejendommen City ved Espergærde Bytorv har vi over flere omgange stået for projektering for bygningsrenovering, nye altaner, tagkviste og inddragelse af loftrum til bolig.
Her vises en af de ombyggede lejligheder med ny altan og sammenlægning af rum samt renovering af fællestrappen, hvor der blandt andet blev lagt ny sort gulvbelægning, malet, opsat spejle som tilsammen gav trappeopgangen lidt mere patos, der bedre passede til den øvrige ejendom, som er en af byens ikoniske etageejendom.
Når konstruktionerne åbnes i ældre huse, skal man ikke blive overrasket over skjulte fugt og rådskader, som oftest skyldes manglende vedligeholdelse eller forkert udført inddæknings- og isoleringsarbejde.
BYHUS 2 – Sammenlægning af lejligheder
Ejendommen, der ligger i Espergærde, kaldes i folkemunde Sing-Sing, da lejlighederne var små, samtidig med at der florerede en del rygter om flere tidligere lejere. De oprindelige 16 små lejeboliger er alle i dag ændret til ejerboliger. Efter ændringen har ejerforeningen renoveret hele ejendommen både ude og inde, og en del af lejlighederne er slået sammen, hvor der i det efterfølgende vises et eksempel på den mest typiske sammenlægning, hvor vi blandt andet har slået de to køkkener og de små badeværelser sammen.
Ejendommen har fået renoveret murværk, tagbelægning og fået nye vinduer og udvendige døre.
De to små toiletrum er bygget sammen, ligesom en del af entréen er inddraget i det nye baderum. De to køkkener er bygget sammen, og flere døre, inkl. den ene trappedør, er blændet, og der er sat fløjdør med glas for at få mere dagslys. Revledøren og de afhøvlede gulve er med til at give lejligheden det af ejeren ønskede rustikke look.
Ewaldshøj (som måske var en gravhøj fra bronzealderen) blev ulovligt nedrevet ca. 1940 i forbindelse med husets opførelse. Boligejendommen blev hurtigt i folkemunde kaldt Sing-Sing, da det var små dårlige lejligheder og med lejere om hvem der gik mange “morsomme” rygter.
Ombygning af lejlighed og ny altan.
I lejligheden havde tidligere boet en handicappet, hvilket havde medført en del specielle foranstaltninger, som alle blev fjernet i forbindelse med den generelle renovering. Desuden blev skillevægge fjernet, så køkken og stue blev et stort moderne alrum og flere af dørene blev ændret til døre med glasfyldninger og dobbeltdøre.
Samtidig blev der udført ny altan, hvilket blandt andet medførte at vindueshul blev gjort større for montering af ny stor skydedør både af hensyn til bedre lysindfald og udsigten fra taglejligheden.
Cookie Consent
We use cookies to improve your experience on our site. By using our site, you consent to cookies.