På den store naturgrund ønskede familien et muret sommerhus samt udhus af træ.
Da grunden falder mod syd projekterede vi den sydvendte stue et par trin lavere, hvorved rumhøjden er blevet endnu højere, hvilket gør at rummene er luftige og fornemmes større end de er. Bygherrens ønsker om forskudte tagflader og skrå lofter og plads til hems blev hermed opfyldt.
Mod syd fældede vi et par store graner, men ellers er grunden bevaret som naturgrund.
Fritidshuset er opført i konstruktioner, isolering og komfort som et helårshus, da familien ofte tager småferier i huset, der ligger ugenert inde i plantagen.