Det oprindelige hus var kun 90 m2 og voksede til 126 m2 . Efter flere skitser blev vi enige om at forlænge huset, så vi kunne beholde mest muligt af husets oprindelige enkle arkitektur.
Den nye garage fik samme taghældning og røde vingetegl som på boligen, så de to bygninger danner en helhed.
Indvendigt blev der skåret huller i et par af væggene f.eks. fra køkken, og ind til stuen, så man fik nogle lange kig, som var med til at gøre det forholdsvis lille hus visuelt større.
Gavlmur mod vest blev fjernet, så køkken kunne udvides til et alrum, to børneværelser med selvstændig indgang. Samtidig blev der i det oprindelige hus opført nogle murede niecer og reoler og opsat brændeovn.
Da tilbygningen var færdig blev haven omlagt og da vi genså huset efter nogle år, var det blevet til en lille velholdt parklignende have for en familie med grønne fingre.