Det ældre hus i en etage blev nedrevet med undtagelse af kælderen, og på fundamentet af dette projekterede vi et nyt og større hus med første sal i vor tids arkitektur og komfort. Kælderen blev ombygget og fik kontor, værelser og nye installationer i bryggers. Både den nye stueetage og første sal er udført med åben planløsning, og fra første sal har man nu fået en fin udsigt over området og ikke mindst til den lille sø på den anden side af hækken.
Vi projekterede også en omlægning af haven.
Facader er muret op i tegl og pudset med indfarvet puds, Tag er røde vingetegl og vindskeder er tilskåret for tagsten i gavle. Tagkviste på begge tagflader er i zink for at undgå vedligeholdelse og stern udført skrå for at mindske tagudhæng. Udvendige balkon har værn af slagfast glas og altanplanker er teak.
Huset har brede plankegulve af lys eg. Den indmurede brændeovn er forsynet med konvektionsgenvinding. Trappen op til første sal er udført i stål med lyse trætrin uden stødtrin for at gøre den let.
På 1. sal blev loft ført til kip med synlige hanebånd. Af samme årsag kunne der monteres trekantede faste glaspartier øverst i gavle.
Køkken fik bordplade af rustfri stål, der sammen med alu soklerne giver et elegant køkken
HAVEN
Haven blev omlagt med nye terrasser og dobbelt bøgehæk samt sten sætning mod vejen. Mod syd er opstillet legeredskaber til familiens tre børn og mod øst er bålplads. Derudover blev en gammel garage renoveret.