Vi bistod bygherre med køb af den nedslidte villa med en god placering, dejlig have og kig til Øresund fra 1. sal. Allerede i forbindelse med køb havde vi derfor udarbejdet forslag til en total ombygning og opdatering, der blandt andet betød at badeværelse og køkken blev flyttet og der blev lagt nye installationer ind. Samtidig projekterede vi en mindre tilbygning og trappe mod vest.
Et par år efter projekterede vi en større verandastue med balkon på taget med adgang fra en ny dør i villaens østgavl. Efterfølgende projekterede vi værkstedet incl. udhus langs mod øst og mellem verandastuen og værkstedet ble anlagt en en lille mellemgård med store brosten. Nu efter yderligere et par år er vi ved at projektere dobbelt carport incl. cykelskur samt forslag til ny forhave.
Ny verandastue og tagterrasse. Alle vinduer og døre er koplede og med ruder i kitfalse for at få slanke sprosser.
Oversigtsplan
A. Eksisterende villa total ombygget. B. Tilbygning med nyt badeværelse, forstue + kælder. C. Ny verandastue med balkon på taget. D. Hobbyværksted og udhus. E. Db. carport + cykelrum. F. Mellemgård belagt med granitsten. G. Stor rund Bålplads. H. Terrasse af træ langs villaens sydfacade.
Værkstedsbygningen og den brostensbelagte mellemgård. Stolperne og de vandrette klinkbrædder mangler endnu at få den afsluttende mættende træolie.