Villaen opført i 1920’erne havde revner i murværk og andre skavanker ligesom familien manglede en udestue. Udover at projektere den nye udestue, måtte der etableres nye dørhuller i stueetagen for at skabe forbindelse mellem stuen og tilbygningen, og på første sal for at kunne komme ud på den nye tagterrasse, hvorfra der var en storslået udsigt udover Espergærdes gamle bydel.
Da stuegulv og tilbygningens gulv lå hævet ca. 120 cm over terræn projekterede vi den store hævede terrasse, så man kan gå direkte ud fra både stuen og tilbygningen ud på terrassen, hvorfra man havde en fin udsigt ud over den store have. Sideløbende blev den eksisterende villa renoveret.