Huset er oprindeligt tegnet af arkitekt Jan Arnt som præstebolig, men blev senere solgt og efterfølgende opdateret med stor hensyntagen og respekt for den oprindelige arkitektur, indretning og proportionering. De væsentligste ændringer var nyt køkken og nyt sanitet samt ændring af kældertrappen, og i haven blev den hævede fliseterrasse ændret til en terrasse af træ.