Villaen blev opført på landsiden af Strandvejen, hvorfor man kun har sundudsigten fra 1. sal. Fokus blev derfor hurtigt, at huset skulle have en østvendt hævet terrasse og samtidig være åben mod syd og lukket mod nord for at skærme mod kølige vinde fra nord, hvilket resulterede i den asymmetriske gavl mod øst og en mere traditionel gavl mod vest. Underetagen er muret og 1. sal blev udført på en 90 cm høj trempel (stol) , så man undgik spildplads til en traditionel skunk. I projektet havde taget røde teglsten på taget, hvilket grundet byggeudgifterne desværre blev ændret til sorte eternitplader.
Flere af de indvendige vægge er beklædt med Arne Jacobsens ikoniske tapeter.
OMBYGNING
Efter en årrække ønskede den nye ejer, at nogle skillevægge blev fjernet, og i den forbindelse foreslog vi ændringer af trappen og at første sal blev ændret, så huset fik karakter af et funkishus i to fulde etager. Skitseprojekt for funkishuset og en udvidelse blev udarbejdet, men udsat.
Ændring af skillevægge, åbning af etagedækket ved trappen, glasværn og ændring af vinduer blev dog gennemført, så villaen arkitektonisk og energimæssigt blev opdateret.
Etagedæk over trappen blev fjernet med undtagelse af en enkelt bærende bjælke, så dagslyset fra ovenlysvinduet kunne komme ned i stueetage. Samtidig blev trappegelænder ændret til glasværn.
Efter nedrivning af skillevæggen mellem stue og trapperum blev stuen visuelt meget større end de faktisk antal m2 og den eksisterende indbyggede brændeovn blev mere synlig i rummet.
Cookie Consent
We use cookies to improve your experience on our site. By using our site, you consent to cookies.