Ombygning eller TRANSFORMATION, hvor man i stedet for nedrivning og efterfølgende nybyggeri transformerer ejendommens funktion og tekniske standard op til nutidens krav, er ofte samfundsmæssigt billigere og mindre belastende for CO2-regnskabet og det fysiske miljø. Sidstnævnte, da det der rives ned ofte erstattes af nye typehuse i disharmoni med nabohusene, området og lokalhistorien. Efterfølgende er eksempler på parcelhuse opført i 1970’erne, som i stedet for nedrivning blev transformeret, så de funktionsmæssigt og byggeteknisk opfylder nutidens krav, men stadig er tro mod deres oprindelse og tilpasset det omgivende parcelhuskvarter.
TRANSFORMATION AF PARCELHUS 1 – Espergærde
Vi hjalp familien med køb af det “trætte” parcelhus fra 1970’erne, hvorefter vi projekterede ændringer af rumfordelingen, så det opfyldte familiens specifikke krav. Lofter og facader blev efterisoleret, og udvendig pladebeklædning blev ændret til vedligeholdsfrit cedertræ, der sammen med nye vinduer og nye antracitgrå yderdøre løftede arkitekturen og reducerede CO₂-udslippet. Opvarmningen blev ændret til gulvvarme, hvilket medførte nye gulve, køkken og baderum.
Principsnit af de to nye ovenlysvinduer i det skrå tag og hvidmalet lyskasse ned til det vandrette loft, hvor de tidligere brune profilbrædder blev udskiftet med gipsplader.
Oversigt af ændringer:
1) Hul i tag og loft for to nye ovenlys vinduer. 2) Oplægning af limtræsbjælke. 3) Nyt køkken og skillevæggen fjernes mellem køkken og stue. 4) Dørhul ændres. 5) Dørhullet blændes og skillevæggen fjernes. 6) Nye badeværelser incl. installationer. 7) Nye udvendige døre og lavenergivinduer.
TRANSFORMATION AF PARCELHUS 2 – Espergærde.
Typehuset fra 1970’erne blev transformeret, så det teknisk og designmæssigt blev et tidssvarende hus. En bærende skillevæg blev fjernet, så et tidligere værelse, køkken og stue kunne blive et stort rum. Det gamle træloft havde sætninger, som blev kilet op af en drager, og der blev efterisoleret og opsat et nyt loft af gipsplader, lagt gulvvarme og nyt lyst gulv. Køkkenet blev udskiftet, og samtidig blev endevæggen fjernet, ligesom nogle massive døre blev udskiftet med rammedøre med glas for at skabe åbenhed og lange kig.
Nyt udhus og Carport
Den gamle carport/udhus var både skævt og svampeangrebet og stod ikke til at redde, hvorfor den blev fjernet, og en ny carport med udhus blev opført i forhaven, som samtidig blev omlagt blandt andet med ny hæk ud mod vejen for visuelt at beskytte mod indblik fra den befærdede vej.
Cookie Consent
We use cookies to improve your experience on our site. By using our site, you consent to cookies.