Ved siden af Skt. Jørgensbjerg kirke i Roskilde lå en tom fugtskadet bunker fra 2. Verdenskrig og et græsareal fyldt med ukrudt. Heldigvis fik menighedsrådet den ide, at både bunkeren og den ubenyttede græsplæne kunne bruges mere proaktivt, hvorfor de i samarbejde med arkitekt MAA Jan Arnt udviklede et projekt med cafe, møderum og kirkerum i de 2 runde, kuplede rum samt tekøkken i mellemgangen samt en legeplads udenfor.
For at komme ned til de nye underjordiske aktiviteter blev der i forbindelse med trappen bygget et nyt fritliggende vindfang og garderobe. Over skakterne (blev kaldt tårne) blev monteret pyramide ovenlys, så der er fint dagslys og ventilation i rummene. En speciel overfladebehandling har vist sig effektiv mod indvendig kondens.
Mellem den ombyggede krigsbunker og kirken blev legepladsen anlagt, så den nye børnekirke også visuelt hænger sammen med den gamle middelalderkirke.
Plan af bunkeren, som oprindelig blev kaldt en dækninsgrav. Bunkerne blev støbt på stedet med armeringsjern og en betontykkelse på 25 cm, hvorefter jorden blev fyldt oven på, så der skulle en direkte fuldtræffer for at anrette skade. Bunkeren var forsynet med bænke, nødklosetter, drikkevandsbeholder og stige til nødudgang i tårnene, som var placeret på rundingens top, og hvor der nu er ovenlysvinduer.
I Roskilde bruger børnene bunkeren under den fornøjelige tekst “børn i bunker”.De nyindrettede rum bliver også brugt af de lokale spejdere og har fra starten været en overvældende succes. Der er mange andre grupper, der kunne indrette deres aktiviteter i andre betonbunkers. Musikere, kunstnere og spejdere er eksempler på folk, som kunne genbruge de gamle runde rum.
I projektet var kalkuleret med spidse pyramidevinduer på alle lysskakterne og på indgangsbygningen, hvilket dog i selve byggefasen blev ændret til vinduer med lavere hældning.