Ved siden af Skt. Jørgensbjerg kirke i Roskilde lå en fugtskadet bunker fra 2. Verdenskrig og et græsareal fyldt med ukrudt. Heldigvis fik menighedsrådet den idé, at både bunkeren og den ubenyttede græsplæne kunne bruges proaktivt, hvorfor de i samarbejde med arkitekt MAA Jan Arnt udviklede et projekt med café, møderum og kirkerum i de to runde, kuplede rum samt tekøkken i mellemgangen samt en legeplads udenfor.
For at komme ned til de nye underjordiske aktiviteter blev der i forbindelse med trappen bygget et nyt fritliggende vindfang og garderobe. Over skakterne blev der monteret pyramideovenlys, så der kom dagslys og ventilation i rummene. En speciel overfladebehandling har vist sig effektiv mod indvendig kondens.
Fotoet foroven viser den nybyggede hovedindgang. Mellem denne og kirken blev legepladsen anlagt, så den nye børnekirke i krigsbunkeren bedre hænger sammen med den gamle middelalderkirke.
Plan af bunkeren, som oprindeligt blev kaldt en dækningsgrav. Bunkerne blev støbt på stedet med armeringsjern og en betontykkelse på 25 cm, hvorefter jorden blev fyldt oven på, så der skulle en direkte fuldtræffer for at anrette skade. Bunkeren var forsynet med bænke, nødklosetter, drikkevandsbeholder og stige til nødudgang i tårnene, som var placeret på rundingens top, og hvor der nu er ovenlysvinduer.
Specielt om aftenen ser det festligt ud når der kommer lys i de forskellige ovenlysvinduer.
I projektet var oprindeligt kalkuleret med spidse pyramidevinduer på alle lysskakterne og på indgangsbygningen, hvilket i byggefasen blev ændret til vinduer med lavere hældning.
I Roskilde bruger børnene bunkeren under den fornøjelige tekst “børn i bunker”.De nyindrettede rum bliver også brugt af de lokale spejdere og har fra starten været en overvældende succes. Der er mange andre grupper, der kunne indrette deres aktiviteter i andre betonbunkers. Musikere, kunstnere og spejdere er eksempler på folk, som kunne genbruge de gamle runde rum.