Andre huse

Nogle af de sager, som vi ikke har kunnet lægge ind under de faste kategorier, er lagt ind under “Andre huse”, hvor der der blandt andet vises en ombygning af en gammel krigsbunker fra 2. Verdenskrig til en lille kirkecafe samt tilholdssted for spejderne. Der vises også en en bevarende sanering af et mindre historisk hotel samt ombygning af tagene på en af landets fineste boligbebyggelser. Man kan også få et overblik over vores løbende vedligeholdelse af Egebæksvang kirke samt projekteringen af præsteboligen. Mølleprojektet blev aldrig realiseret, men er vist som inspiration, hvis andre tilfældigvis skulle have en mølle eller en anden forfalden kulturejendom, som trænger til renovering og ombygning til et ændret formål. Ombygningen af krigsbunkeren tjente samme formål, nemlig at genbruge noget, der ellers bare ligger hen til noget nyttigt.