Ind i mellem går vi alle i sort eller i hvert fald i gråt. Det gælder både privat og for os arkitekter også fagligt, da vi løbende skal løse komplicerede juridiske, lovmæssige og tekniske problemer og så alligevel skabe noget PÆNT. Det er i hvert fald det, vi arbejder og kæmper hen mod, selv om vi jævnligt er lige ved at springe over, hvor gærdet er lavest. Men hov stop, det er lige det vi ikke må!
Personligt går jeg i stedet en lang tur eller snupper en lur. Hjælper det ikke, så filosofer jeg lidt over de mange gode citater, som kloge mennesker har beriget os med… Og det både hjælper og inspirerer, og snart er man videre. Kan varmt anbefales.