Sognepræst N. E. Grunnet benævner sin nye præstebolig som en sognegård. Byggeopgaven er dog løst sådan, præstefamiliens privatliv er sikret. Arkitekten Jan Arnt, Espergærde, benævnes i denne forbindelse som en næsten genial arkitekt, der i helstøbt integritetbyggeri har formået at dele bygningen i en offentlig del ud til gaden og en privat til haven. Samtidig er der indrettet en konfirmandstue i nederste etage med adgangsmuligheder for bevægelseshæmmede i kørestol direkte fra haven ad en sti rundt om huset.
Konfirmandstuen tjener også som ramme om Nordøstsjællands højskoleforenings aktiviteter, foredragsaktiviteter for sognet m.m.. De fleste møder har en tilbøjelighed til at ende heroppe i stuerne, og det er rummet da også indrettet til,siger N. E. Grunnet.
Han roser menighedsrådets byggeudvalg og arkitekten for deres vidsyn og de havde alle en holdning til byggeopgaven.
Arkitekt Jan Arnt bør roses for den begavede måde, hvorpå han løste denne bundne opgave, der lød på ventestue, talerum/kontor, 3 børneværelser, soveværelse, 2 badeværelser, Køkken, fyrrum, spisestue, opholdsstue og konfirmandstue med køkken og toilet. Alt skulle placeres på en smal grund.
Det skrå terræn terræn er fuldt udnyttet og således at konfirmandstuen ikke har kælderpræg, men vender direkte mod haven, som i øvrigt er integreret med huset ikke blot med terrasser og stien i en naturlig rand om den, men også med et træ som et tredie tag ud til gaden.
Huset ser stort ud, men virker blot stort på grund af tagkonstruktionen, der visuelt skaber indtryk af større volumen – også inde med de skrå lofter og hvor vinduerne føres helt op. En lang mur skiller bygningen i 2 dele, den offentlige den private, men muren er udnyttet til en interessant detalje. Ved at placere vinduer øverst på muren, kastes et gyldent blødt nordøst lys ind over de hvide vægge.