Forrige
Næste
Heerup Museum i Rødovre manglede plads, hvorfor vi udarbejdede projekt for en tilbygning samt en have øst for museet som supplement til de indendørs udstillinger. Haven var en gendigtning af hans legendariske have og arbejdsplads på Kamstrupvej 96 i Rødovre. Undervejs projekterede vi også et forslag til en mindre Heerup skulpturanlæg i Køge Bugt Strandpark. Skulpturanlægget blev realiseret, hvorimod udbygningen af museet blev udsat på ubestemt tid.
Begge projekter blev udført af arkitekt Jan Arnt i samarbejde med kulturformidler Ole Mathiasen. I arbejdet deltog også Henry Heerups søn Ole Heerup og barnebarnet Malene Heerup, som begge er billedkunstnere, som værdifulde sparingspartnere.
Udbygningen af museet udføres ved at bygge på arealet mellem det nuværende Heerup Museum og Rødovre kulturhus. Der udføres en ny forplads ud mod vejen, da det er et ønske at den nye indgang ikke sker via den indvendige gårdsplads. Som blikfang udformes det nye indgangsparti en smule spektakulært med en lidt overdimensioneret trækonstruktion. Heerup butikken incl. reception ombygges totalt og sammenbygges med den nye udstillingssal, der på grund af terrænspring ligger nogle trin lavere. Højdeforskellen optages af et specialdesignet trappesystem, der fungerer som siddepladser ved foredrag og afslapning. Det nye haveanlæg placeres på østsiden af museet.
Foto 1. Den nuværende indgang til museet sker fra gårdspladsen, men flyttes, så der er adgang fra gaden.
Foto 2. Det nye indgangsparti placeres mellem de to bygninger.
Foto 3. Den eksisterende museums bygning ses til højre. Den nye udstillingssal placeres mellem de to bygninger og café indrettes i kulturhuset med adgang fra Heerup butikken.
Heerups nye museum i fugleperspektiv. A er den nye forplads ud mod vejen. B er nye bygning med vindfang og to depotrum. C er den ombyggede butik, som slås sammen med D, som er den nye udstillingssal med østvendt udgang til det nye haveanlæg.
Hækken fjernes for at der kan etableres en forplads med god belysning og nogle af de mange sten fra Heerups have, der i dag ligger i depot. Den nye bygning med indgang, vindfang og depotrum placeres mellem kulturhuset og den eksisterende museumsbygning til venstre. Det nye vindfang udformes i Heerups ånd og som pendant til Heerups store totempæl, som allerede er opstillet med belysning nedefra for at skabe et blikfang både i dagslys og i tusmørket.
Længdesnit viser fra venstre den nye indgang, butikken og det nye udstillingsrum med skyligt ovenlys og udgang til haven.
På tværsnit ses fra venstre den nye cafe, den nye forsænkede udstillingssal med skylight samt den eksisterende udstillingssal.
En gendigtning af Heerups Have
Henry Heerup havde en grund på Kamstrupvej 96 i Rødovre, hvor der stod 4-5 skure mellem ukrudt, blomster, buske og træer. Folk der har set den fortæller, at den var fuld af ånd og atmosfære, og var samtidig stedet, hvor Heerup skabte mange af sine værker. Rundt omkring i haven lå “skrald”, som han brugte til sine skraldeobjekter. Der lå også er en masse sten og flød, hvor nogle lå halvfærdige og andre ventede stadig på hans mejsler.
Øst for museet ned mod Damhusengen ejer kommunen et grønt areal, som stort set ingen bruger. Stedet var som skabt til placering og en gendigtning af en Heerups have som supplement til selve museumsbygningen.
Vi udarbejdede flere forslag, men endte med at kun et af skurene blev indpasset, nemlig det Heerup kaldte “Kontoret”, og hvor han modtog mange gæster blandt andet kongeparret og Danny Kaye. I det lille hus skulle en del af hans værktøj og skitser udstilles. Derudover blev planlagt huggeplads, hvor gæsterne selv kunne afprøve deres færdigheder med at hugge sten og bygge skraldeskulpturer. Desuden blev foreslået en overdækning for ophold og undervisning af skoleelever og børnehavebørn for bare at nævne nogle af de mange aktiviteter, der skulle være et supplement til selve museet.
Arbejdet stod på over 3-4 år, men sandede ud grundet manglende økonomi. Projektet førte dog til at Henry Heerups barnebarn Malene Heerup forærede museet hovedparten af de sten og værktøj, som endnu fandtes på grunden inden den blev solgt i 2019.
Stenene fra Kamstrupvej læsses af ved Heerups Museum, og indgik i en udstilling om Heerups Have, og nogle af dem er i dag i opstillet i et lille anlæg foran museet.
Kreativt værksted i haven
I 2021 kom der ny interesse for at udvikle aktiviteter på det grønne areal bag museet, hvor Ny Carlsberg Fonden støttede, at skolebørn kunne udvikle og opbygge en række skure og halvtage inspireret af Heerups egne fantasifulde skraldefigurer og småskure. Børnene gav den fuld gas under kunstnerisk vejledning af kunstnergruppen Bureau Detours, og resultatet blev er en række fantasifulde og farverige skure og halvtage dekoreret på festlig vis.
Heerups anlæg i Køge Bugt Strandpark, Brøndby.
Under arbejdet med Heerups Have oplyste Henry Heerups søn Ole Heerup, at et af hans fars hovedværker stod ude ved en motorvej og siden var flyttet ud i Køge Bugt Strandpark, hvor de stod spredt. Ja nogle endda klods op af skraldestativer og strandgæster anede ikke, at det var værker af Henry Heerup. Kulturformidler Ole Mathiasen og arkitekt Jan Arnt udarbejdede idé- og projektforslag, og efter et par års tovtrækkeri mellem kommunerne og Heerup Museum blev projektet realiseret.
Overordnet idé
Hovedformålet var at samle alle stenene i en samlet skulpturgruppe på et terræn, der blev fyldt ekstra jord, der kunne reguleres i mindre naturlige koter.
Udover stenene skulle der være et par bænke af kraftige træplinter og små soldrevne lysstandere. Selve arealet blev foreslået udplantet med forskellige arter vilde blomster samt siv og strandgræsser.
Udover at man ikke hævede terrænet, blev projektet i store træk fulgt, ligesom stenene blev blev bemalet, som de oprindelig havde været.
I forbindelse med indvielsen af skulpturgruppen udarbejdede Køge Bugt Strandpark en folder samt en plakat, hvor de brugte Henry Heerups farvelagte tegning fra 1983 med en tilhugget sten og strandgæster. Man kan sige, at det var godt at stenene kom væk fra motorvejen og blev opstillet ved en strand, som Heerup oprindelig havde drømt om.