Previous image
Next image
Gennem årene er det blevet til række artikler om byudvikling og lokalhistorie, og fra omkring 2012 er det også blevet til et par bøger. Foreløbig er det kun blevet til bøgerne “Dreng af Sydhavnen” og Vindinge Historier” samt nogle mindre bøger, som er skrevet og layoutet sammen med andre. Et par af disse samt nogle artikler bragt i lokalhistoriske bøger/hæfter skal kort omtales i det efterfølgende.
Vores ”hemmelige” malerier – Rudolf Helfrich
Forfatter og layout: Jan Arnt og Hubert Sandstrøm.
Bogen fortæller om KELAs hemmelige malerisamling og, hvordan vi fik fingrene i den. Der fortælles naturligvis også om den naturalistiske kunstners værker og hans valg af motiver, der ofte er fra udkanten af den store bys ydmyge steder, hvorfor Sydhavnens baneterræn, Sydhavnens Fiskerihavn og området omkring HC Ørsted Værket var oplagte motiver på Rudolfs lærreder.
I bogen er afsnit om Rudolf fortalt af hans gode bekendt Silja Larsen ligesom hans søn Mogens Helfrich har suppleret med oplysninger om, hvordan det var at vokse op med en lidt distræt kunstnerfar.
Bogen kan købes på Lokalhistorisk Arkiv på Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 København SV.
Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv 30 år
Forfatter og layout: Jan Arnt og Hubert Sandstrøm.
Jubilæumsbogen fortæller om episoder og træk fra KELAs første 30 år. Faktisk fortæller bogen om de første 32 år, da foreningen så småt startede i 1984 som en arbejdsgruppe under bydelens Lokalråd.
Bogen er opdelt i 16 afsnit, hvor der fortælles om karismatiske personer, om en formand der byggede model af Sydhavnen, og om en anden, der holdt på pengene. Der fortælles om udgivelser af DVD’er, bøger, plakater og om byvandringer og udflugter. Der fortælles også om nedgangstider, hvor vi var husvilde og kæmpede for bare at overleve. Der fortælles også om sejre – ikke mindst indenfor de sidste 5 år.
Bogen kan købes på Lokalhistorisk Arkiv på Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 København SV.
Broerne – en billedbog om københavns brokvarterer
Forfatterne Arne Lybech og Karsten Kehlet inviterede Søren Meyer og Jan Arnt til at lave tekst og foto om Sydhavnen, da de mente bydelen kulturelt og historisk var en del af Vesterbros historie…
Nedenunder ses bogomslag og en collage med motiver fra Sydhavnen samt lidt tekst fra bogen. Til højre ses Jan Arnt, Karsten Kehlet, Arne Lybech og Søren Meyer ved bogreceptionen.
Kort omtale af bogen med fokus på afsnittet om Sydhavnen
Teksten og billedmaterialet handler om de “gamle” bydele Frederiksholm, Bavnehøj, Musikbyen og kolonihaverne, hvilket betyder at den nye mere eksklusive bydel på Sluseholmen og Teglholmen opført efter år 2000 ikke omtales.
Afsnittet om det “gamle” Sydhavnen handler om forskellen på Sydhavnen og andre bydele samt, at folk fra andre bydele næppe forstår den stolthed mange Sydhavnere har. Ja paradoksalt nok, netop fordi de kommer fra kolonihaverne og de store karreer fyldt med mennesker, grønne områder og en spændende havn, hvorfor mange føler (eller måske følte) det var “Paradis” på jord, og mere frit end det tilstødende Vesterbro.
Men der er også en slange i Paradis, da udviklingen har en negativ spiral, hvilket skyldes, at bydelen har alt for mange små lejligheder samt, at kommunen i et for stort tal har anvist boliger til folk på overførselsindkomst og sociale problemer.
Omvendt lokkes også mange resourse stærke unge til området, da der endnu er grønne gårdrum samt Tippen og Valbyparken suppleret af et aktivt kulturhus Karensminde i den gamle “Tosseanstalt”. Alle goder, hvorfor der alligevel opstår en slags balance. Problemet er bare, at når de stærke og veluddannede unge stifter familie flytter mange af dem væk, hvorfor det gamle Sydhavnen i dag har masser af potentiale, men alligevel står i et underligt vadested og en ukendt fremtid.
Bogen kan købes via forlaget Legimus eller over nettet. ISBN 978-87-997209-8-9.
Artikler i Egebækken
Egebækken er en hæftet bog på 64 sider, som udgives to gange årligt af Historisk Forening for Espergærde og Omegn. Redaktør er Lokalhistoriker Kjeld Damgaard der skriver de fleste artikler, men jævnligt inviterer andre til at skrive indlæg, der typisk er på omkring 20 sider.
Nedenfor er vist nogle af de hæfter, hvor jeg har haft fornøjelsen af at skrive om en gammel stenkiste, flere artikler om Espergærdes historiske udvikling, en græsmølle, en hollandsk mølle og om markante huse og mennesker i Espergærde og omegn.
Alle bøgerne/hæfterne kan købes hos Historisk Forening.
Stenkisten fra 1700 talletover Søbækken
Strandvejen 366 og kendte mennesker
Landstedet Dalsborg
En Sommerby – Espergærdes Thy lejr
Det nye Espergærde – fra mark til by.
Søbæk Græsmølle
Byudvikling i Espergærde
Stokholmsvej 23 og kendte mennesker
Kort omtale af foranstående artikler
Stenkisten over Søbækken ved Søbækvej 1A er fra 1700 tallet og vist på ældre kort, men ikke omtalt. Her fortælles historien for første gang suppleret af opmålingstegning og foto.
Ejendommen Strandvejen 366 har en spændende bygningshistorie, ligesom der har boet kendte skuespillere og karismatiske folk. Det er også ejendommen, hvor lægen Niels R. Finsen foretog sine første studier af lysets påvirkning af huden, der førte til, at han i 2003 fik Nobelprisen.
I forbindelse med en ombygning af en lejlighed på Dalsborg opført i 1917 af generalkonsul Poul Holm, opdagede jeg hvor spændendende den store ejendoms arkitektur er med førstesalen udført som stokværk af egetræ og mange andre gode detaljer.
Der fortælles om Sommerbyen i Espergærde, som blev opført og afholdt i 1973 og 74 på marken, hvor apoteket i dag ligger. De to sommerbyer var inspireret af ungdomsoprøret og hippierne, men modereret og tilpasset villabyen Espergærde. Begge sommerbyer varede kun ca. 4 uger, men havde næsten daglige arrangementer og offentlige debatter om samfundet og Espergærde udvikling med overraskende .
I flere numre af Egebækken fortælles om Arkitekt Per Christiansen byggerier af både Center, bibliotek, kirke, børneinstitutioner og den hvide by, hvorfor han om nogen var med til at påvirke udvikling og arkitekturen af Espergærde på godt og ondt.
I historien om Søbæk græsmølle bag ejendommen Sing Sing på Stokholmsvej er vi igen tilbage i 1700 tallet. Møllen er tidligere kun sparsomt omtalt, men ved fundet af nogle tildannede mølle- og aksesten i 2003 blev der foretaget supplerende undersøgelser, hvilket omtales i artiklen.
På ejendommen Stokholmsvej 23 var der oprindelig bolig og snedkeri opført i 1903. Senere blev ejendommen ombygget til købmandsforretning og senere i 1950’erne et af Danmarks første supermarkeder. Godt nok ikke stort, men dog med selvbetjening. Da der endnu var købmandsbutik og under 2. Verdenskrig skjulte man jøderne før de blev sejlet til Sverige. Mange kendte har boet her om sommeren, mens husets ejere flyttede ud i et skur i baghaven. Om alt dette fortælles…samt at ejendommen siden 1989 har fungeret som bolig og tegnestue for undertegnede og familie.